Chatgpt og snyd? Hvordan forholder vi os

Det begyndte som en teknologisk sensation. En chatbot, der kunne skrive sammenhængende tekster, løse matematiske opgaver og endda forfatte digte ( Læs om andre AI-temaer via tag nederst ). Men hurtigt opstod et spørgsmål, der ikke handlede om imponerende algoritmer: hvad gør man, når elever og studerende pludselig har adgang til et værktøj, der kan levere svar på stort set alt? Diskussionen om ChatGPT og snyd er i dag en af de mest påtrængende i uddannelsessystemet. Lærere og undervisere står med en ny virkelighed, hvor den traditionelle prøveform pludselig er under pres. For hvad er en eksamen værd, hvis besvarelsen lige så godt kunne være skrevet af en maskine?

Det er et forholdsvist nyt fænomen, men allerede har debatten antaget en skarp tone. Nogen ser det som en naturlig udvikling, hvor teknologien blot er endnu et redskab i værktøjskassen. Andre frygter, at hele idéen om selvstændig læring og kritisk tænkning står for fald. Sandheden ligger nok et sted midt imellem. ChatGPT kan både være en hjælp og en hindring, alt efter hvordan den bruges. Og det er netop den tvetydighed, der gør spørgsmålet om snyd så vanskeligt at håndtere.

Når eleven bliver assistent

Forestil dig en studerende, der skal skrive en opgave om klimaforandringer. I stedet for at læse bøger, finde kilder og formulere egne tanker, åbner vedkommende ChatGPT. Inden for få sekunder har programmet leveret en velstruktureret tekst med korrekte facts, relevante referencer og en logisk opbygning. Spørgsmålet er så, om den studerende har lært noget. Svaret er tilsyneladende både ja og nej. Ja, fordi teksten indeholder viden. Nej, fordi processen med at tilegne sig stoffet er sprunget over. Det er her, snyd bliver en gråzone. Hvis man blot kopierer hele besvarelsen direkte, er der ingen tvivl. Men hvad hvis man bruger ChatGPT til at få ideer, formulere en disposition eller finde ordforråd, man selv mangler? Så bliver grænserne uklare, og mange undervisere kæmper med at definere, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Problemet forstærkes af, at teknologien hele tiden bliver bedre. Tidligere kunne man afsløre snyd ved at se efter typiske maskinfejl eller mærkelige formuleringer. I dag er ChatGPT så avanceret, at dens tekster ofte er svære at skelne fra menneskeskrevne. Det gør det langt sværere at gribe ind, medmindre man har adgang til særlige detektionsværktøjer. Og endnu vigtigere: det skaber en kultur, hvor fristelsen til at snyde bliver større, fordi risikoen for at blive opdaget er mindre. Måske er det ikke engang bevidst snyd i alle tilfælde. Mange unge ser ChatGPT som en naturlig hjælp, ligesom man tidligere brugte en lommeregner eller en ordbog. Men forskellen er, at lommeregneren ikke kan skrive en hel stil eller besvare en eksamensopgave på egen hånd.

Gråzoner og nye regler

Flere uddannelsesinstitutioner har allerede taget konsekvensen og indført nye retningslinjer. Nogle forbyder ChatGPT helt under eksamen, andre opfordrer til at bruge den som et redskab, men med tydelige krav om dokumentation. Der er også dem, der har ændret eksamensformerne radikalt: i stedet for skriftlige opgaver derhjemme, lægges der nu vægt på mundtlige prøver, gruppearbejde og praktiske øvelser. På den måde forsøger man at gøre det sværere at snyde, samtidig med at man anerkender, at teknologien er kommet for at blive. Men det kræver en grundlæggende omstilling af både pensum, undervisningsmetoder og bedømmelseskriterier. Mange undervisere oplever, at de mangler både tid og viden til at gennemføre sådanne ændringer, og resultatet er en uensartet praksis, hvor nogle fag er langt mere sårbare end andre. Etc., det er en kompleks udfordring, der ikke kan løses med en enkelt politik.

Samtidig er der en anden og mere grundlæggende diskussion, der handler om, hvad vi egentlig ønsker at måle med vores eksaminer. Hvis formålet er at teste evnen til at reproducere viden, så har ChatGPT allerede gjort den opgave forældet. Men hvis formålet er at vurdere evnen til at analysere, diskutere og tænke kritisk, så bliver spørgsmålet om snyd et andet. Her kan teknologien måske endda bruges som en slags sparringspartner, der hjælper den studerende med at komme videre i sin egen tankeproces. Problemet er bare, at den grænse er svær at drage i praksis. Tilsyneladende enkle opgaver kan pludselig blive afsløret som maskinproducerede, mens komplekse problemstillinger kan være svære at verificere. Løsningen ligger derfor ikke i forbud alene, men i en pædagogisk nytænkning, der tager højde for virkeligheden. Det kræver, at vi som samfund tør stille spørgsmål ved vante forestillinger om læring og kontrol.

Hvad siger underviserne?

Jeg har talt med flere gymnasielærere, og deres holdning er langt fra entydig. En dansklærer fortæller, at hun nu beder eleverne vedhæfte deres chat-log, hvis de har brugt ChatGPT til at få inspiration. På den måde kan hun se, hvordan eleven har arbejdet med værktøjet, og om det har været en støtte eller en genvej. En matematiklærer derimod oplever, at ChatGPT klarer sig dårligt på avancerede opgaver, men til gengæld kan give letkøbte svar på de indledende spørgsmål, der tidligere blev brugt til at teste grundforståelse. Han overvejer nu at indføre mundtlige afleveringer som supplement til de skriftlige. Fælles for dem er en følelse af, at de konstant er bagud i forhold til teknologien. Der kommer hele tiden nye funktioner, nye måder at omgå kontrollen på, og det er uundgåeligt, at nogen finder huller i systemet. Det efterlader underviserne i et dilemma: Skal de bruge kræfter på at jagte snyd, eller skal de i stedet fokusere på at skabe undervisning, der gør snyd meningsløst?

Svaret er forhåbentlig en kombination. Men det kræver en investering i efteruddannelse og en villighed til at ændre praksis. Mange lærere befinder sig i en situation, hvor de ikke selv har tilstrækkelig teknologiforståelse til at vurdere værktøjets muligheder og begrænsninger. Det kan føre til enten unødvendig panik eller naiv tillid. Her spiller skoleledelser mv. en afgørende rolle, fordi de skal sikre, at der er ressourcer og en fælles linje at arbejde efter.

Teknologiens dobbelt natur

ChatGPT er på mange måder et spejl af vores egne forventninger og frygt. Den kan gøre os klogere, men den kan også gøre os dovne. Den kan accelerere læring, men den kan også underminere den. Det er netop denne dobbelthed, der gør diskussionen om ChatGPT og snyd så væsentlig. Vi har brug for at skille tingene ad: Hvornår er det legitimt at bruge værktøjet? Hvornår bliver det snyd? Og hvordan skaber vi rammer, der fremmer ægte læring, uanset hvilke teknologier der er til rådighed? Det er ikke kun et spørgsmål om regler og kontrol. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om kultur og værdier. For hvis en elev vælger at snyde, handler det sjældent kun om adgang til et værktøj. Det handler ofte om tidspres, præstationsangst eller manglende motivation. Og det er forhold, teknologien ikke kan løse.

Eksempelvis kan man forestille sig en fremtid, hvor eksamener slet ikke ser ud som i dag. I stedet for at skrive en opgave alene, kan man blive bedømt på evnen til at samarbejde med AI-værktøjer, stille de rigtige spørgsmål og fortolke svarene. I den model bliver snyd noget andet, fordi værktøjet er en integreret del af opgaven. Men indtil vi når dertil, står vi tilbage med en masse uafklarede spørgsmål. Skal der indføres teknologiske spærrer? Skal man kræve brutto-udkast eller processkrivning? Skal eksamensformerne ændres radikalt? Der er ikke ét svar, men mange muligheder, og det er vigtigt, at diskussionen foregår åbent og nuanceret.

Fremtidens læring

Hvis der er én ting, diskussionen om ChatGPT og snyd har vist, så er det, at uddannelsessystemet er nødt til at forandre sig. Teknologien kommer ikke til at forsvinde, og den vil blive ved med at udvikle sig. Derfor giver det ikke mening at bruge alle kræfter på at bekæmpe den. I stedet skal vi lære at leve med den, bruge den klogt og justere vores forventninger til, hvad det vil sige at være dygtig. Det betyder ikke, at vi skal opgive kravet om ærlighed og selvDet betyder ikke, at vi skal opgive kravet om ærlighed og selvstændighed. Tværtimod. For hvis teknologien bliver en del af vores hverdag, bliver det endnu vigtigere at kunne navigere i, hvad der er ens eget arbejde, og hvad der er maskinens. Det handler om dannelse, ikke kun om kontrol. Og her har undervisere, forældre og samfundet som helhed en fælles opgave.

En afsluttende opfordring

Debatten om ChatGPT og snyd er ikke slut. Den vil udvikle sig i takt med, at teknologien bliver bedre, og at nye generationer vokser op med den som en selvfølge. Derfor er det afgørende, at vi ikke kun ser problemet, men også mulighederne. At vi eksempelvis tør eksperimentere med nye undervisningsformer, hvor AI-værktøjer indgår som en naturlig del af processen. At vi anerkender, at unge mennesker har brug for at lære at bruge teknologien ansvarligt – ligesom de skal lære at køre bil eller at begå sig på sociale medier. Det kræver tålmodighed, men også en villighed til at investere i viden. Eftersigende har flere skoler allerede ansat it-vejledere, der udelukkende arbejder med AI-didaktik, og det er et skridt i den rigtige retning.

Men forandringerne stopper ikke ved skoleporten. Også i virksomheder, organisationer og forvaltninger melder spørgsmålet sig: Hvordan sikrer vi, at AI bliver brugt som et løft, ikke som en genvej til at snyde eller snyde sig selv? Her kommer behovet for konkrete foredrag og workshops ind i billedet. Hos AIforze tilbyder de netop den slags oplæg, der giver både ledere, medarbejdere og undervisere en praktisk forståelse af, hvordan man arbejder konstruktivt med AI. I stedet for at frygte teknologien eller forbyde den, kan man lære at stille de rigtige krav og skabe de rette rammer. Det er en af de veje, der kan føre os væk fra sort-hvid-tænkning og hen mod en mere moden tilgang til kunstig intelligens. Forhåbentlig vil flere tage imod den mulighed.

Når alt kommer til alt, handler det om at bevare blikket for, hvad der gør os menneskelige. Vores evne til at stille spørgsmål, til at tvivle, til at finde vores egne svar. ChatGPT kan levere det hurtige svar, men den kan ikke give den dybere forståelse. Den kan efterligne, men den kan ikke erstatte den egentlige erkendelse. Så lad os bruge den som et spejl og et redskab, ikke som en erstatning for det, vi selv skal lære. m.m. i den forbindelse er det værd at huske, at intet værktøj er farligere end den, der bruger det uden omtanke.

Teknologien er kommet for at blive. Det er vores ansvar at sikre, at den bliver en hjælp, ikke en hindring ( Læs evt. om andre temaer via tags nederst ). Og det starter med en samtale – om snyd, om læring, om tillid. En samtale, der ikke slutter med en dom, men med indsigt.

Tags: ai etik, ai og samfund, Chatgpt og snyd, kunstig intelligens, llm

Foredrag og oplæg om AI

AIforze tilbyder foredrag om kunstig intelligens og brugen af AI. Jeg hedder Erik Bork og har som virksomhedsleder udviklet internet-services og bygget webportaler siden internettets begyndelse.

★★★★★

"Der var mange oplysende og brugbare råd. Erik var enormt dygtig, kompetent, engageret, klog, opmærksom og var velforberedt"

Deltager

Book foredragOm mig