Hvad er ChatGPT? Forstå værktøjet på 2 minutter
Det var intet mindre end en revolution, da en ny internetservice åbnede op. Under navnet ChatGPT blev servicen lanceret på nettet – mest som en test, hvor ejerne ville se, hvordan almindelige brugere reagerede på en chatbot baseret på deres sprogmodeller ( se evt. henvisninger jeg har lagt som tag nederst ). Men det, der skulle være en test, endte som en gigantisk succes. I løbet af få måneder havde over 100 millioner mennesker ifølge trafikdata brugt tjenesten. For første gang i historien kunne almindelige mennesker kommunikere med en maskine og rent faktisk få et svar tilbage, der var sammenhængende. ”Hvordan kan den vide alt det?” var blot et af de spørgsmål, brugerne stillede sig selv. ChatGPT var fremstillet af virksomheden OpenAI, der blev etableret som et forsøg på at samle investorer og AI-forskere omkring et fælles mål om at lave kunstig intelligens til gavn for samfundet.
Teknologien bag samtalen
Kernen i ChatGPT er en såkaldt stor sprogmodel. Det er en algoritme, der er trænet på en kæmpe mængde tekst og data, især fra nettet. Denne type sprogmodeller bygger på en teknologi kaldet en transformer. Den er særlig vigtig, fordi den er stærk til at se sammenhænge i tekst og vurdere, hvilke dele af en samtale der er betydningsfulde for at forstå resten. Modellen opdeler input i tokens, som omdannes til numeriske vektorer gennem embeddings. Vektorer behandles i mange lag, hvor modellen gradvist opbygger abstrakte repræsentationer af kontekst, syntaks og semantik.
Attention-mekanismen beregner, hvilke dele af inputtet der er mest relevante for hvert nyt token. Resultatet bliver forståelige sammenhænge af tekst, der nærmest virker magiske, hvis man ikke har sat sig ind i teknologien. Under træningen lærer modellen at forudsige næste mest sandsynlige token. Den ser for eksempel sætningen ”København er hovedstad…” og lærer ved hjælp af data, at det mest sandsynlige næste ord er ”Danmark”. Det sker milliarder af gange, og hver gang justeres modellens interne parametre en smule. Sådan skabes de mest sandsynlige sproglige mønstre. Det er forholdsvist simpelt i teorien, men kræver enorme mængder regnekraft i praksis.
Trolden ude af æsken
Da først trolden var ude af æsken, gik det stærkt. Trafikken til ChatGPT fortsatte med at stige, og både investorer og konkurrenter meldte sig på banen. Det samme teknologiske udgangspunkt blev pludselig brugt til at skabe kunstige billeder, kunstig musik, kunstig sprog samt en lang række andre ydelser. Man begyndte at tale om, at redskaberne var blevet egentlige ansatte i virksomheder, der løser opgaver på lige fod med mennesker. Eftersigende kan ChatGPT nu generere alt fra juridiske dokumenter til kreative historier på få sekunder. Det er tilsyneladende blevet en uundværlig assistent for mange, men præcis hvor grænserne går, er stadig uklart.
Måske er den største overraskelse, at teknologien allerede efter få år har revolutioneret arbejdsmarkedet. Alle former for standardiseret arbejde kan pludselig effektiviseres, og opgaver, der endnu ikke var standardiseret, kan det nu betale sig at standardisere. Det gælder eksempelvis kundeservice, dataanalyse, tekstproduktion og meget mere. ChatGPT er ikke længere bare en samtalepartner. Det er en model, der kan styre produkter og arbejdsopgaver i realtid. Virksomheder integrerer modellen i deres systemer for at automatisere processer, der før krævede menneskelig indsats. Og hele udviklingen har rejst spørgsmål om, hvor der i sidste ende er brug for mennesker i forhold til maskiner.
Hardware og energi
Rent teknologisk er der også sket voldsomme ændringer. Læring af sprogmodeller kræver ekstreme mængder regnekraft. Den vigtigste hardware til sprogmodeller er GPU’er, altså grafikkort. Nvidia leverer de fleste af disse AI-GPU’er og forsøger konstant at opgradere deres regnekraft. Det er netop hukommelse og båndbredde, der er afgørende, når store modeller skal køre hurtigt. Uden tilstrækkelig hardware ville træning tage uger eller måneder. Derfor investerer store tech-virksomheder massivt i nye chipdesigns og datacentre mv. Energiefterspørgslen er voldsom, og det stiller krav til både køling og strømforsyning. Man taler om, at AI-modeller på sigt kan blive mere energieffektive, men det kræver innovation på flere fronter: bedre chips, smartere algoritmer og måske helt nye måder at organisere beregninger på.
Det er ikke kun hardware, der udvikler sig. Selve modellerne bliver også mindre og mere specialiserede. Nogle virksomheder træner modeller til specifikke formål som medicinsk diagnose eller juridisk research. Andre arbejder på at reducere størrelsen af modellerne uden at miste kvalitet. Det er en balancegang, der kræver både ekspertise og tålmodighed. Forhåbentlig kan disse bestræbelser føre til, at AI bliver mere tilgængelig og mindre ressourcekrævende i fremtiden.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er ChatGPT?
ChatGPT er en sprogmodel udviklet af OpenAI, der kan forstå og generere tekst. Den er trænet på store mængder tekstdata og kan bruges til at besvare spørgsmål, skrive tekster, oversætte og meget mere.
Er ChatGPT gratis at bruge?
Der findes en gratis version af ChatGPT med begrænsede funktioner. OpenAI tilbyder også betalte abonnementer som ChatGPT Plus, der giver adgang til hurtigere svartider og nyere modeller.
Hvilke funktioner har ChatGPT?
ChatGPT kan chatte i realtid, besvare spørgsmål, generere tekster, hjælpe med kode, oversætte sprog, brainstorme idéer og analysere dokumenter. Den understøtter også billedgenkendelse og internetopslag i betalte versioner.
Hvad er begrænsningerne ved ChatGPT?
ChatGPT kan give forkerte eller uaktuelle svar, har ingen bevidsthed eller følelser, og dens viden stopper typisk ved en given dato. Den kan også være upræcis om emner uden for dens træningsdata og har begrænsninger i håndtering af meget specialiseret eller følsomt indhold.
Hvordan beskytter ChatGPT mine data?
OpenAI oplyser, at samtaler kan gemmes og bruges til forbedringer, medmindre brugeren fravælger det. Der er indstillinger til at slette chatlogs, og for betalende brugere gælder ofte strengere databehandlingsaftaler. Det anbefales ikke at dele personlige eller fortrolige oplysninger.
Hvad betyder det for os?
ChatGPT og de konkurrerende sprogmodeller er i fuld gang med at omdanne både arbejdslivet og privatlivet. Spørgsmålet om bevidsthed og menneskelighed er blevet aktuelt igen. Kan en maskine forstå følelser? Har den egentlig en bevidsthed? De fleste forskere siger nej, men grænserne bliver mere uklare, jo bedre modellerne bliver. Uundgåeligt vil denne teknologi påvirke alle aspekter af samfundet: uddannelse, sundhed, kultur og politik. Det stiller krav til os om at forstå teknologien og tage stilling til, hvordan vi vil bruge den.
Det er her, foredrag og workshops om AI kan gøre en forskel. At få indsigt i teknologien bag ChatGPT og lignende modeller gør det lettere at navigere i en verden, hvor kunstig intelligens bliver en naturlig del af hverdagen. Man behøver ikke at være ekspert for at forstå de grundlæggende principper. Med den rette viden kan man træffe bedre beslutninger og udnytte mulighederne uden at falde i fælderne. Derfor er det værd at overveje, hvordan man selv kan lære mere og forberede sig på fremtiden.
Hvis du vil dykke dybere ned i emnet eller høre om konkrete anvendelser af ChatGPT i din organisation, så tilbyder AIforze foredrag og workshops om AI. Det kan være et første skridt mod at forstå, hvordan kunstig intelligens kan styrke dit arbejde og din hverdag ( se evt. henvisninger nederst ). Teknologien er kommet for at blive, og den bedste måde at møde den på er med åbenhed og viden.
Foredrag og oplæg om AI
AIforze tilbyder foredrag om kunstig intelligens og brugen af AI. Jeg hedder Erik Bork og har som virksomhedsleder udviklet internet-services og bygget webportaler siden internettets begyndelse.
"Der var mange oplysende og brugbare råd. Erik var enormt dygtig, kompetent, engageret, klog, opmærksom og var velforberedt"