Ulemper ved kunstig intelligens? Hvordan forholder vi os
Der er næppe nogen, der har undgået at høre om kunstig intelligens. Den er overalt i nyhedsstrømmen, i erhvervslivet og i hverdagen ( Læs om andre AI-temaer via tag nederst ). Chatbots skriver tekster, algoritmer anbefaler film, og systemer diagnosticerer sygdom. Det lyder som en fremtid, hvor alt bliver lettere. Men der er også en anden side af medaljen. En side, der sjældent bliver fremhævet i de store overskrifter. Ulemperne ved kunstig intelligens er nemlig talrige, og de fortjener en grundig gennemgang. Det er ikke nødvendigvis teknologien i sig selv, der er problemet, men måden den bliver brugt på, og de utilsigtede konsekvenser, den fører med sig. Lad os starte med at kigge på nogle af de helt konkrete udfordringer, der allerede er blevet tydelige.
For det første er der spørgsmålet om bias. Kunstig intelligens lærer af de data, den bliver fodret med. Hvis dataene indeholder fordomme, vil modellen overtage dem. Det er sket i flere tilfælde, hvor ansættelsessystemer eksempelvis har frasorteret kvinder, fordi de historiske ansættelsesdata var domineret af mænd. Det samme gælder for straffeudmålinger, hvor algoritmer har vist sig at være mere hårde ved minoriteter. Det er en uundgåelig konsekvens af at stole blindt på maskinernes objektivitet. De er kun så gode som de mennesker, der har skabt dem. Og når mennesker er forudindtagede, bliver maskinerne det også. Det kan måske virke banalt, men det er en af de mest alvorlige ulemper, fordi den forstærker eksisterende uligheder i samfundet.
Når jobbet forsvinder uden advarsel
En anden stor bekymring er arbejdsmarkedet. Automatisering har altid fjernet nogle job og skabt nye, men hastigheden og omfanget er anderledes denne gang. Tidligere var det primært rutineprægede manuelle opgaver, der blev overtaget. Nu er det også kreative og intellektuelle opgaver. Oversættere, grafiske designere, tekstforfattere og selv jurister kan mærke presset. Flere og flere opgaver kan løses af en sprogmodel eller et billedgenereringsværktøj. Det betyder, at mange mennesker pludselig står uden indkomst, uden at have en klar plan for, hvad de så skal lave. Der tales om et jobtab, der kan ramme bredt og hurtigt. Og det er ikke kun de lavest uddannede, der bliver ramt. Akkorden bliver gradvist skruet op for alle, der arbejder med information, tekst, data eller mønstergenkendelse mv. Det er en udvikling, der formentlig vil tage flere år, men retningen er tydelig, og det er svært at se, hvordan man som enkeltperson kan navigere i det.
Samtidig er der et andet problem. Når virksomheder implementerer kunstig intelligens, gør de det ofte for at spare penge. Det kan føre til dårligere service, fordi en chatbot ikke kan erstatte en erfaren medarbejders empati og forståelse. Kunder bliver mødt af automatiserede svar, der ikke forstår nuancerne i deres problemer. Det er tilsyneladende en effektiv løsning på kort sigt, men på lang sigt kan det skade kundetilfredsheden og i sidste ende virksomhedens omdømme. Det er en af de ulemper, der ofte bliver overset i jagten på effektivisering.
Privatlivets fred under pres
Kunstig intelligens trives på data. Jo flere data, jo bedre kan modellen præstere. Det betyder, at virksomheder og myndigheder har en stærk incitament til at indsamle så mange oplysninger om os som muligt. Vores søgehistorik, browsingadfærd, placering, helbredsoplysninger og sociale relationer bliver alle sammen til råmateriale for algoritmerne. Det er forholdsvist nyt, at maskiner kan analysere disse data på et niveau, der tidligere lå uden for rækkevidde. Men det rejser alvorlige spørgsmål om privatlivets fred. Hvem ejer dataene? Hvem har adgang til dem? Og hvad sker der, hvis de bliver misbrugt? Eftersigende er der allerede eksempler på, at ansigtsgenkendelse bliver brugt uden borgeres viden eller samtykke i visse lande, og at overvågning bliver udbredt under dække af sikkerhed. Det er en glidebane, der kan føre til et samfund, hvor alle bevægelser bliver overvåget og analyseret, uden at vi selv har kontrol over det.
Der er også bekymringer omkring deepfakes og misinformation. Med kunstig intelligens kan man skabe videoer og lyd, der ser og lyder ægte, men som er helt fabrikerede. Det kan bruges til at manipulere med valg, ødelægge folks omdømme eller sprede falske nyheder. Det er en teknologi, der kan underminere tilliden til alt, hvad vi ser og hører. Og når først tilliden er væk, er det svært at genskabe den. Forhåbentlig vil der komme regulering på området, men indtil da er det op til den enkelte at være kritisk over for de informationer, vi modtager. Det er en stor mundfuld for almindelige mennesker, der ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der er genereret.
Afhængighed af en sort boks
En ofte overset ulempe er, at mange AI-systemer fungerer som en sort boks. Vi ved, hvad der kommer ind, og vi kan se, hvad der kommer ud, men vi har svært ved at forstå, hvad der sker indeni. Dybe neurale netværk er så komplekse, at selv deres egne udviklere ikke altid kan forklare, hvorfor en given beslutning bliver taget. Det er et problem, når systemet bruges til at træffe vigtige beslutninger om for eksempel lån, straf eller sygdomsdiagnoser. Hvis en ansøgning bliver afvist, eller en behandling ikke bliver anbefalet, er det svært at efterprøve, om beslutningen er rimelig. Det kan føre til en følelse af magtesløshed, fordi man ikke kan klage over en maskines beslutning på samme måde, som man kan over for et menneske. Ansvaret bliver uklart, og det er en juridisk og etisk udfordring, der endnu ikke er løst.
Derudover er der ressourceforbruget. At træne en stor sprogmodel kræver enorme mængder elektricitet og vand til køling. Det er ikke en bæredygtig proces, hvis den skal skaleres op til global brug. Hver gang vi spørger en chatbotten om noget, bruges der energi. Det er et miljøspørgsmål, som sjældent bliver diskuteret i begejstringen over de nye muligheder. Men det er en uundgåelig del af ligningen, hvis kunstig intelligens skal blive en integreret del af vores hverdag. Man kan spørge sig selv, om det er prisen værd, når vi samtidig står over for en klimakrise, der kræver reduktion af energiforbruget. Det er et dilemma, der ikke har en let løsning.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvordan påvirker kunstig intelligens beskæftigelsen?
AI kan automatisere rutineprægede job, især inden for produktion, administration og service, hvilket kan føre til afskedigelser og øget ulighed, hvis ikke der skabes nye roller eller omskoling.
Kan kunstig intelligens være partisk eller diskriminerende?
Ja, fordi AI-modeller trænes på historiske data, der kan indeholde skævheder, og derfor risikerer de at forstærke eksisterende diskrimination i eksempelvis ansættelser, långivning eller straffeudmåling.
Hvad er risikoen for privatlivsindtrængen med AI?
AI-systemer indsamler og analyserer store mængder personoplysninger, ofte uden tilstrækkelig gennemsigtighed, hvilket kan føre til overvågning, profilering og misbrug af følsomme data.
Er kunstig intelligens altid præcis?
Nej, AI-modeller laver fejl, især når de møder nye eller usædvanlige situationer, og de kan være sårbare over for modstridende input, hvilket kan få alvorlige konsekvenser i sundhed, transport eller sikkerhed.
Hvad koster det at implementere AI-systemer?
Implementering kræver ofte store investeringer i infrastruktur, dataopsamling, specialiseret personale og løbende vedligehold, hvilket gør det uoverkommeligt for små virksomheder og kan skabe økonomisk ulighed.
Hvad gør vi nu?
Det er let at blive skræmt af alle disse ulemper. Men pointen er ikke at sige, at kunstig intelligens er dårlig. Tværtimod er teknologien utrolig nyttig og kan løse mange problemer. Det handler om at være bevidst om de faldgruber, der findes, og at tage ansvar for at bruge teknologien på en måde, der gavner samfundet. Det kræver viden og refleksion. Det kræver, at vi stiller kritiske spørgsmål og kræver gennemsigtighed fra dem, der udvikler og implementerer systemerne. Det er ikke nok at sige, at maskinerne er neutrale. De er skabt af mennesker og bærer præg af vores fejl og mangler. Derfor er det afgørende, at vi som samfund investerer i uddannelse, regulering og etisk retning, så teknologien ikke løber løbsk. Det er en opgave, der kræver engagement fra alle – politikere, virksomheder, forskere og borgere. For det er os, der bestemmer, hvordan fremtiden skal se ud, ikke maskinerne.
En måde at få mere indsigt i, hvordan man kan arbejde med kunstig intelligens på en ansvarlig og balanceret måde, er at søge viden. Der findes organisationer og eksperter, der specialiserer sig i at formidle netop dette ( Læs evt. om andre temaer via tags nederst ). Hvis du er nysgerrig på, hvordan du eller din virksomhed kan navigere i disse dilemmaer, kan du med fordel overveje at kontakte AIforze, der tilbyder foredrag eller workshops om AI. De kan give dig og dine kollegaer en bedre forståelse af både muligheder og faldgruber. Det er et konkret skridt mod at blive bedre klædt på til at håndtere den uundgåelige påvirkning, som kunstig intelligens har på vores liv. For teknologien stopper ikke. Men vores forståelse af den kan godt blive bedre. Det er en investering i en mere ansvarlig fremtid, hvor vi ikke blot bliver passive forbrugere af maskinernes beslutninger. Vi har stadig magten til at sætte retningen. Det handler om at bruge den.
Foredrag og oplæg om AI
AIforze tilbyder foredrag om kunstig intelligens og brugen af AI. Jeg hedder Erik Bork og har som virksomhedsleder udviklet internet-services og bygget webportaler siden internettets begyndelse.
"Der var mange oplysende og brugbare råd. Erik var enormt dygtig, kompetent, engageret, klog, opmærksom og var velforberedt"